12. dec. 2012

Begyndelsen til enden

I dag skal Bean og mig til babyrytmik for sidste gang.

For mig markerer afslutningen for alvor, at min barselsorlov synger på sidste vers (no pun intended). Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi aldrig mere kommer til at gå til sang - det skal vi helt sikkert genoptage, for det er helt tydeligt, hvor meget Bean har nydt det - men jeg ved ikke endnu, hvornår det kan lade sig gøre.

Teoretisk set kan jeg jo bare fortsætte efter jul, men jeg kender ikke min hverdag og virkelighed ret langt ud i fremtiden. Og Kæreste har ikke lyst til den slags baby-hygge. Hvilket er forståeligt nok i betragtning af, hvor tonedøv han er!

Der er også kun to gange tilbage af motorik på APA, og på den anden side af nytår er der flere fra mødregruppen og APA'erne, der genoptager deres arbejde. Dermed strækkes barselsboblens sider helt, helt tynde og virkeligheden bliver mere og mere påtrængende.

Jeg ville ønske, jeg vidste, hvad jeg havde at forholde mig til. (Og faktisk ville jeg ønske, at der var mange måneder endnu bare med Bean)


Kæreste glæder sig mere og mere - også til at lave ting med andre fædre uden at mødrene blander sig. Fx når han skal være motorisk med Bean på et APA-fædrehold. Og jeg glæder mig for og med ham, for hun ER altså en skøn lille dame at hænge ud med, selvom hun også er en hård nyser.

Han har halvanden uge tilbage inden juleferie, der går direkte over i orlov.

Hvilket betyder, at jeg har rundt regnet 3 uger tilbage i boblen...

... og derfor sidder med en lille klump i halsen og en lidt større i maven.


(Forhåbentlig bliver det sådan, at jeg får 'fred' i al fald en måneds tid til at jobsøge og netværke mv. på egen hånd, for efter sigende er reglerne omkring aktivering lempet lidt. Men jeg har altså kun oplevet at være jaget vildt som ledig under 30, så lad os nu se)

8 kommentarer:

  1. Øv ja, virkeligheden kan være noget skrammel. Men hvad sker der lige, når Kæreste tager orlov? Bliver du ikke hjemme i et hjørne af lejligheden, så I alle tre kan hygge, mens du leder efter jobmuligheder, eller agter du at forlade mand og barn og sætte dig hen på et bibliotek eller en café fra 8 til 4??

    SvarSlet
    Svar
    1. Frue; du har selvfølgelig en pointe. Jeg tænker, at jeg tager ud af huset et par timer hver dag og jobsøger/netværker/..., men selvfølgelig er det ikke hele dagen hver dag. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvornår jeg kan blive 'aktiveret', og i min erfaring er de ret slemme til at kaste mig ud i meningsløse jobsøgningskurser. Fx 3 uger efter jeg fik min specialegodkendelse. Og sidste år i januar, hvor jeg var gravid i 6. måned. Det er nok usikkerheden, mere end noget andet, der stresser mig.

      Slet
  2. Åh ja, det er noget bavl at være arbejdsløs og endnu ikke fyldt 30! 2 uger efter jeg meldte mig ledig var de klar med et fantastisk 4-ugers jobsøgningskursus...spændende!

    Held og lykke med jobsøgningen og rigtig glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til kommentarfeltet :) Ahmen, de der kurser er SÅ fantastiske. For det er jo på ingen måde sådan, at man er i stand til at skrive hverken ansøgning eller cv i forvejen. Jeg har ikke lært noget som helst de gange, jeg har været afsted. Men tak - og lige over :)

      Slet
  3. Åh ja, kan virkelig genkende knuden i maven, da min sidste barsel sluttede. Aftenen inden jeg skulle arbejde igen, stortudede jeg under putningen, selvfølgelig med et akavet smil om munden, så sønnike ikke skulle tro, at der var noget galt. Det pudsige er, at så snart jeg havde været på arbejde var knuden væk - og jeg nød i den grad at have gang i hovedet igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror måske det ville være anderledes, hvis jeg havde et job at vende tilbage til. For mig er usikkerheden nok det værste. At jeg ikke ved, om jeg har 2 uger eller 5 eller 7 eller... før 'systemet' indkalder mig til røvsyg, ligegyldig, overvågnings-agtig aktivering.

      Slet
    2. - hov! Og tillykke med status som 'x-gravid'!

      Slet
  4. En masse sympatikram herfra - jeg tror, jeg ved hvordan du har det;) Men er ganske enig med Fruen i Midten. Det positive er netop, at du kan få en lidt blødere overgang til den nye hverdag, og det skal man virkelig ikke kimse ad:):) God weekend med julehygge!

    SvarSlet