- det gik lige op for mig, at de seneste baby-indlæg mest har været brok og 'hvor er det hårdt'.
Det er det også. Og dem, der siger, at 'det er magisk', har vist glemt hvordan det var at stå midt i nyt liv uden brugsanvisning og/eller sammenhængende søvn og/eller smertende bryster.
Men det er søreme også vidunderligt med sådan en lille knirke-trold, når hun er sød og nem og solen skinner, og Kæreste er hjemme og der er overskud og kærlighed og ømhed all around.
Som fx i dag.
(Og i går eftermiddags var vi overskudsagtige nok til at lade hende sove sin eftermiddagslur i stuen med babyalarm som selskab, fordi vi befandt os i soveværelset og brugte 20 minutter på at ligge (næsten) nøgne sammen og bare holde om hinanden og kysse)
Tak for råd om søvn og spisning, i øvrigt, Øglemor. Vi forsøger lidt forskelligt og så holder vi os til det, der funger (indtil videre er indpakning som rullesteg i dynen et hit når man får lov at falde i søvn i enten a) mors favn eller b) på fars bryst)
Jamen, så er alt jo som det skal være; forbasket hårdt og helt vidunderligt :-)
SvarSlet