24. feb. 2013

Vuggestue, dagpleje eller privat børnepasser?

Det er H.E.L.T. vildt grænseoverskridende, at vi lige om lidt skal til at overdrage vores lillebitte Bean til en fremmed i døgnets bedste timer. En fremmed, du.

Altså, vi er selvfølgelig ikke ude i at droppe barnet af til den første person, vi møder på gaden om morgenen og så satse på, at det nok skal gå - naturligvis skal der være noget indkøring og noget.

Men konceptet. Det er vildt.

Jeg ville faktisk ønske, at vi havde svenske forhold i Danmark, så børnene var over et år (og tættere på halvandet for manges tilfælde), før de skulle ud i institutionslivet. For jeg synes det er nogle små størrelser, vi lukker ud i verden. Nogen endda før de kan kravle.

Og så er der i øvrigt så som så med valgmulighederne. Vi er godt nok skrevet op til hhv. integreret institution (sjovt nok i vuggestuedelen) og flerbørnsdagpleje, men da jeg ringede til pladsanvisningen i forrige uge, var det ikke langt fra, at de lo ad mig i røret.

Mig: "Vi har jo en behovsdato, der siger 1. marts"

P-A: (helt tørt) "Ja"

Mig: "Ja, så jeg ville egentlig gerne høre, hvornår vi kan forvente, at der bliver plads?"

P-A: "Der bliver i HVERT fald ikke noget i marts."

Mig: "Ok, men hvornår kan vi forvente..."

P-A: "Ja, altså, der kommer HELT sikkert en plads i løbet af foråret eller sommeren" (her lød det i mistænkelig grad som om nogen forsøgte at kvæle en fnisen)

Mig: "Men det er jo meget ukonkret?" (WTF - engang i løbet af marts/april/maj/juni/juli/august kan vi sikkert forvente at der er en lillebitte luset plads?! Hvordan skal man kunne planlægge efter det?!)

P-A: "Ja."

Mig: "Skal vi så til at kigge på alternativer?"

P-A: "Ja, det kan I da godt."

... nå. Ok, så. Jamen, så er det åbenbart det, vi gør.

Vi brugte et par aftner i den forgangne uge på at kigge opslag igennem og sende mails til diverse private børnepassere. Det er nemlig slet ikke muligt for os at gøre brug af en bedsteforælder eller moster eller lignende, som kan agere fuldtids Bean-sitter.

I den kommende uge har vi tre møder med tre piger. Det bliver spændende at se, om der er noget kemi, der kan passe mellem os og en af dem - og ikke mindst Bean.

Puha. Jeg ved ikke, om jeg er klar til at give så meget slip endnu. Men der er bare heller ikke rigtig andre valgmuligheder.


I øvrigt: hvis nogen har tips og tricks til at skynde på arbejdsgangen i pladsanvisningen, så sig lige til, ing'?


10 kommentarer:

  1. Ingen tips. Her i kommunen skulle det være u.m.u.l.i.g.t at få en vuggestueplads til noget der overhovedet minder om behovsdato.

    Vores plan er, at så må jeg gå hjemme indtil det kan lade sig gøre. Om det bliver på SU eller pasning-af-eget-barn-i-eget-hjem-penge, og om det bliver med eller uden studie vil tiden vise. Men aner simpelthen ikke hvad vi skulle gøre hvis ikke vi havde økonomisk frihed til jeg kunne gå hjemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede faktisk, at København var den eneste kommune i Danmark, hvor der ikke var pasningsgaranti. Der kan man bare se.

      Det dur ikke for os, at jeg skal gå hjemme. (Og det dur ikke for mig at skulle være privat passer for et par børn) Jeg vil hellere finde et job. Situationen var helt klart anderledes, hvis jeg stadig læste. Suk, altså. Vi krydser fingre for, at en af dem, vi skal mødes med i den kommende uge, er den rette.

      Slet
    2. Her er pasningsgaranti. Men det betyder i langt de fleste tilfælde dagplejer. Og det er bare ikke for os

      Slet
    3. Ok? Det synes jeg nemlig bedst om - færre børn og dermed en blidere overgang til 'den virkelige insti-verden'. Men man skal jo vælge det, der dur for en.

      Slet
  2. Åha, ja. De er bare så små, når man sender dem ud på egen hånd. Og det gør heller ikke situationen lettere, at man godt kan regne med at skulle shoppe rundt mellem alternativer til 1. prioriteten, fordi der bare ikke er pladser nok.

    Jeg tror dog på - og krydser fingre for - at I nok skal finde en god løsning, der passer til jer:)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er bittesmå! (Men det er jo intet i forhold til i 'gamle dage', hvor fx min søster og jeg kom ud i den virkelige, dagplejer-verden da vi var et sted mellem 3 og 4 måneder. Fordi der var barselsorloven slut.)
      Vi krydser også fingre. Big time. Og takker for dine krydser og tro.

      Slet
  3. Hejsa!
    Øhm... der ER altså pasningsgaranti i Kbh: http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Institutionsportalen/SubsiteFrontpage/SpoegsmaalOgSvarOmBoernepasning/Pasningsgaranti.aspx
    Bare ikke nødvendigvis i den ønskede institution/dagpleje.
    Når det er sagt, blev vores datter alligevel passet af en privat børnepasser det første halve år, og det var heldigvis en stor succes! Men det er en jungle... Jeg har hørt, at hvis man er ihærdig med opkald, mails og evt. fremmøde til pladsanvisningen forøges ens chancer betydeligt. Held & lykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. ... nej, men det dur bare ikke med en plads i den modsatte ende af kommunen. Så jeg synes ikke, det tæller, når man kan risikere, at det er praktisk uladsiggørligt.

      Vi satser på den private løsning indtil vi får en af vores ønskepladser. Tak for held og lykke :)

      Slet
  4. tror desværre det er sådan det hersens pasningsgaranti fungere, det er take it or wait 10 years...

    vi var "heldige" da vi skulle ha' dagpleje til Daniel, her havde vi kun en rundtur på 8 km fra cassa-del-thurasvej og dagplejen alternativet var værre.

    det sagt, så har vi været super glade for vores dagpleje og hvis ikke det var for afstanden ville vi gerne ha' haft Ida derud også.

    tror rådet herfra er, hvis i føler jer trygge ved dagplejen/personalet, så gør omgivelserne mindre, en smadret legeplads er ikke (for børnene) nødvendigvis noget skidt

    SvarSlet
    Svar
    1. 8 km er herremeget! Vi har heldigvis en rigtig god mavefornemmelse omkring den passer, vi interviewede i går. Og Bean godtog hende også og kravlede rundt på pigen efter 2 minutter.
      ... så måske er problemet løst. Men på den private måde. Så må vi se, hvornår det kommunale kan lade sig gøre.

      Slet