Det har været en fin uge - selvom jeg har savnet varm mandekrop at putte mig ind til og at få læst godnathistorie - med tid til praktiske gøremål, tid med dejlige damer, fladning på sofa og spontan biograftur i går aftes (gå lige ind og se En Kongelig Affære, ikke? Den er god. Og Mads Mikkelsen tilsat såvel undertrykt om forløst seksuel spænding er aldrig ringe).
Men NU er Kæreste landet i Billund og dermed hjemme hos os igen om små 4 timer. Ohr, det bliver dejligt.
Jeg gider ikke gøre rent i anledning af hjemkomst - selvom vi tilsyneladende alle skal til at være super angste for støv, fordi gravide kvinder ikke gør nok rent (tak til Ida Auken. Fordi det er så oplagt at det er kvinderne, der skal gøre rent, og særligt i den periode i deres liv, hvor de er mindre mobile og sandsynligvis har mindre energi og overskud end vanligt).
Til gengæld har jeg bagt det rugbrød, der blev rørt sammen i går, lavet citronfromage a la Paustian og agurkesalat a la Frøken Jensen til aftenens menu af hakkebøf med løg, kartofler og brun sovs.
Det bliver skønt at få påskeferieramt Kæreste hjem og have masser af tid til bare at være sammen de næste mange dage. Og at have 30 dage til termin på mandag. Og at gå på barsel sådan helt officielt fra på torsdag.
31. mar. 2012
29. mar. 2012
This is for the ladies
Denne dag, for tre år, lyste himlen af det smukkeste forårssolskin, da min allerdejligste farmor efter 93 år valgte at sige farvel til os.
Hun var en fantastisk dame, et livsstykke, og jeg elsker og savner hende stadig. Særligt fordi jeg ville have elsket at give hende og Bean mulighed for at lære hinanden at kende. Det er hende, Bean skal opkaldes efter og forhåbentlig nogle af hendes egenskaber, vi kan videregive (cerut-rygning undtaget!).
I dag skal jeg bruge dagen med et par andre yndlingsdamer - Mor og Søsterlil - på dametur i byen.
Det virker på en eller anden måde helt rigtigt og passende.
Hun var en fantastisk dame, et livsstykke, og jeg elsker og savner hende stadig. Særligt fordi jeg ville have elsket at give hende og Bean mulighed for at lære hinanden at kende. Det er hende, Bean skal opkaldes efter og forhåbentlig nogle af hendes egenskaber, vi kan videregive (cerut-rygning undtaget!).
I dag skal jeg bruge dagen med et par andre yndlingsdamer - Mor og Søsterlil - på dametur i byen.
Det virker på en eller anden måde helt rigtigt og passende.
28. mar. 2012
Er der noget at sige til at det er ham, vi har valgt?
Aftenbesked fra Kæreste et sted i Skotland:
"Sidder og ser solen gå ned over havet, men ville allerhelst nyde det sammen med mine yndlingspiger. I er altid ved mig."
"Sidder og ser solen gå ned over havet, men ville allerhelst nyde det sammen med mine yndlingspiger. I er altid ved mig."
27. mar. 2012
Det må alligevel være ærgerligt...
En af dem, jeg er facebook-ven med, fordi vi for 12 år siden faktisk kendte hinanden, har termin 1½ uge før mig.
Hun har lige lagt en (ordentlig) bunke billeder ud. Alle sammen taget inden for de seneste par uger. Man kan ikke se på et eneste af dem at hun er højgravid. Hun ser bare ud som hun plejer. Ikke fordi, der ikke er noget der buler ud. Tværtimod.
Jeg kan ikke lade være med at være ret glad for min fine runde mave, når jeg ser på dem. Hej, hej Ego-Mig, hvor er det dejligt, at vi kan sidde sammen i sofaen og føle os lidt bedre end andre (mens vi lurer på deres facebook-billeder...)
Hun har lige lagt en (ordentlig) bunke billeder ud. Alle sammen taget inden for de seneste par uger. Man kan ikke se på et eneste af dem at hun er højgravid. Hun ser bare ud som hun plejer. Ikke fordi, der ikke er noget der buler ud. Tværtimod.
Jeg kan ikke lade være med at være ret glad for min fine runde mave, når jeg ser på dem. Hej, hej Ego-Mig, hvor er det dejligt, at vi kan sidde sammen i sofaen og føle os lidt bedre end andre (mens vi lurer på deres facebook-billeder...)
Græsenke
Solo på Østerbro frem til lørdag aften - Kæreste tog afsted kl. 02 i nat for at nå morgenfly i Billund med 25 2.g. elever; afgang til årets studietur.
(Satser pænt meget på, at Bean opfører sig eksemplarisk og bliver hvor hun er. Ville være så træls at skulle ringe til det skotske højland og bede nogen om at tage det første fly hjem)
I mellemtiden skal jeg - udover at ligge og flyde på sofa - se veninder, Mor og Søsterlil samt bruge gavekort på dulle-behandling hos lokalt øko-wellnesssted. Og vaske alle babytingene, havde jeg forestillet mig.
Når Kæreste kommer hjem, skal vi nemlig så småt igang med det dér nedpakning/oprydning/sjov med flyttekasser. Hele påsken kommer til at gå i svigerfamiliehelvedeland i det vestlige Danmark. Og weekenden efter påske bliver brugt på noget bryllup for Kærestes studievenner i det midterste Danmark. Og så er der jo ikke frygteligt lang tid tilbage at pakke/rydde op/smide ud/... i inden maj og termin kommer meget, meget tæt på.
(Nå ja - Kæreste har simpelthen taget et kæmpe og grænseoverskridende skridt i retning mod at rykke helt og aldeles til Sjælland og sendt en bunke ansøgninger ud til hovedstadens gymnasier. Og er allerede kaldt til første samtale. Han elsker sit nuværende job, men på familiefronten bliver det lige frisk nok at jonglere ny baby med 5½ times pendling om dagen. Forhåbentlig (krydse, krydse, krydse fingre!) finder han et sted her i nærheden, som virker rigtigt for ham - og som vil ansætte ham på fuld tid og i en fast stilling...)
(Satser pænt meget på, at Bean opfører sig eksemplarisk og bliver hvor hun er. Ville være så træls at skulle ringe til det skotske højland og bede nogen om at tage det første fly hjem)
I mellemtiden skal jeg - udover at ligge og flyde på sofa - se veninder, Mor og Søsterlil samt bruge gavekort på dulle-behandling hos lokalt øko-wellnesssted. Og vaske alle babytingene, havde jeg forestillet mig.
Når Kæreste kommer hjem, skal vi nemlig så småt igang med det dér nedpakning/oprydning/sjov med flyttekasser. Hele påsken kommer til at gå i svigerfamilie
(Nå ja - Kæreste har simpelthen taget et kæmpe og grænseoverskridende skridt i retning mod at rykke helt og aldeles til Sjælland og sendt en bunke ansøgninger ud til hovedstadens gymnasier. Og er allerede kaldt til første samtale. Han elsker sit nuværende job, men på familiefronten bliver det lige frisk nok at jonglere ny baby med 5½ times pendling om dagen. Forhåbentlig (krydse, krydse, krydse fingre!) finder han et sted her i nærheden, som virker rigtigt for ham - og som vil ansætte ham på fuld tid og i en fast stilling...)
24. mar. 2012
Så nu tanker vi lige op på det dér kvalitetstid
Kæreste drager med sine elever på studietur i hele næste uge, til udlandet endda, så med græsenke-hed på vej forsøger vi lige at fylde 'tid-til-hinanden'-glasset heeeelt op.
(Det har ikke engang med optimist-brillen og ja-hatten været mere end halvtomt det sidste lange stykke tid)
I går var der forårssol - jeg ELSKER København om foråret - og besøg på Torvehallerne til frokost, osning og indkøb af lækre ting til tapas-agtig aftensmad. Som Kæreste forberedte mens jeg tog mig en lur på sofaen. (Det er helt nødvendigt, åbenbart, hvis jeg skal være vågen efter kl. 19) Og skøn dag blev afsluttet med mange sider i den bog, vi er igang med at læse for hinanden i øjeblikket.
I dag har der været ordning af diverse praktiske ting, som er rare at have ude af verden. Og tid til at nusse med det.
I morgen bliver det ren afslapning - og mandag inden Kæreste skal afsted, er der tid til et besøg på Institut for Psykologi til infomøde om et forsøg, jeg har meldt Bean og mig til. (Noget med omsorgsrelationer og det non-verbale barn)
Græsenkeugen skal gå med at slappe af så meget som muligt, have besøg af veninde og 4 måneder gammel pige, mødes med Mor og Søsterlil til shoppedag (Mor fik gavekort til personlig shopper i julegave, der skal bruges) og måske i biografen med anden veninde.
Nåja. Og så til at lære Nyt Kamera at kende. Har simpelthen investeret i noget med noget spejlrefleks og lækkerheds- OG funktionsniveau en hel del over hvad Gammelt Kamera kan præstere. Bean skal jo nødvendigvis gennemfotograferes mens hun endnu er for lille til at sige fra.
(Det har ikke engang med optimist-brillen og ja-hatten været mere end halvtomt det sidste lange stykke tid)
I går var der forårssol - jeg ELSKER København om foråret - og besøg på Torvehallerne til frokost, osning og indkøb af lækre ting til tapas-agtig aftensmad. Som Kæreste forberedte mens jeg tog mig en lur på sofaen. (Det er helt nødvendigt, åbenbart, hvis jeg skal være vågen efter kl. 19) Og skøn dag blev afsluttet med mange sider i den bog, vi er igang med at læse for hinanden i øjeblikket.
I dag har der været ordning af diverse praktiske ting, som er rare at have ude af verden. Og tid til at nusse med det.
I morgen bliver det ren afslapning - og mandag inden Kæreste skal afsted, er der tid til et besøg på Institut for Psykologi til infomøde om et forsøg, jeg har meldt Bean og mig til. (Noget med omsorgsrelationer og det non-verbale barn)
Græsenkeugen skal gå med at slappe af så meget som muligt, have besøg af veninde og 4 måneder gammel pige, mødes med Mor og Søsterlil til shoppedag (Mor fik gavekort til personlig shopper i julegave, der skal bruges) og måske i biografen med anden veninde.
Nåja. Og så til at lære Nyt Kamera at kende. Har simpelthen investeret i noget med noget spejlrefleks og lækkerheds- OG funktionsniveau en hel del over hvad Gammelt Kamera kan præstere. Bean skal jo nødvendigvis gennemfotograferes mens hun endnu er for lille til at sige fra.
21. mar. 2012
Jordemoderbesøg og hormoner
Jordemoderbesøg i går var så fint - for bare anden gang (ud af 5 indtil videre!) var det min 'rigtige' jordemoder, der er flink og rar. Og ærgrede sig meget over, at jeg har været så uheldig med skiftende personer.
Vi talte om flytning og stress i den forbindelse og om, hvor store eller små børn skal være. Hun estimerede Bean til at veje lige omkring 2100 gram, hvilket betyder, at hun har taget ca 300 gram på siden scanning d. 8. marts. Hun følger med andre ord fint sin egen kurve og kommer sandsynligvis til at ligge omkring 3000 gram om 6 uger - plus/minus et par hundrede gram.
Vigtigere var det, at hjertelyden åbenbart ligger til et 13-tal på den gamle (ægte!) skala, at der er fint med vand og plads - og at alle hendes rejehop, nyrespark, udbrydningsforsøg gennem maveskind og almen aktivitet tyder på, at hun trives rigtig, rigtig godt. Det blev undertegnede meget glad for at høre. Åbenbart sad meldingen fra sidste lægebesøg stadig lidt i kroppen.
Hvilket muligvis er grunden til, at jeg mandag eftermiddag og aften plus tirsdag morgen var eddikesur på Kæreste over noget, jeg ikke helt kunne sætte fingeren på. Ellers er det bare hormoner. Kunne dog godt selv overskue gennem surhedsbrillerne, at der faktisk ikke var noget at være sur over og holdt mig derfor fra direkte verbale angreb og nøjedes med at være lidt utilnærmelig.
Må hellere sørge for at give ham et stort kys, når han kommer hjem i aften efter to lange arbejdsdage bundet sammen på midten af en forårskoncert med overnatning på gymnasiet.
Vi talte om flytning og stress i den forbindelse og om, hvor store eller små børn skal være. Hun estimerede Bean til at veje lige omkring 2100 gram, hvilket betyder, at hun har taget ca 300 gram på siden scanning d. 8. marts. Hun følger med andre ord fint sin egen kurve og kommer sandsynligvis til at ligge omkring 3000 gram om 6 uger - plus/minus et par hundrede gram.
Vigtigere var det, at hjertelyden åbenbart ligger til et 13-tal på den gamle (ægte!) skala, at der er fint med vand og plads - og at alle hendes rejehop, nyrespark, udbrydningsforsøg gennem maveskind og almen aktivitet tyder på, at hun trives rigtig, rigtig godt. Det blev undertegnede meget glad for at høre. Åbenbart sad meldingen fra sidste lægebesøg stadig lidt i kroppen.
Hvilket muligvis er grunden til, at jeg mandag eftermiddag og aften plus tirsdag morgen var eddikesur på Kæreste over noget, jeg ikke helt kunne sætte fingeren på. Ellers er det bare hormoner. Kunne dog godt selv overskue gennem surhedsbrillerne, at der faktisk ikke var noget at være sur over og holdt mig derfor fra direkte verbale angreb og nøjedes med at være lidt utilnærmelig.
Må hellere sørge for at give ham et stort kys, når han kommer hjem i aften efter to lange arbejdsdage bundet sammen på midten af en forårskoncert med overnatning på gymnasiet.
19. mar. 2012
Vidunderlige overraskelser
Det har været den mest fantastiske weekend.
Helt anderledes end jeg havde regnet med, men meget, meget bedre end jeg kunne have planlagt.
Lørdag var vi igen i det kommende hjem - denne gang for at måle op, så der kan indrettes virtuelt inden indflytning. (Som sandsynligvis først bliver ultimo april eller 1. maj. Jeg satser på at gå et par dage over tiden) Den er stadig skøn og vi er stadig helt vilde med lyset og istandsættelsen og rummene.
Søndag troede jeg, at Kæreste og mig skulle mødes med forældre og Søsterlil til forsinket fødselsdagsbrunch.
I stedet havde Søsterlil arrangeret et baby shower med mine yndlingsmennesker - helt uden at jeg havde nogen anelse om noget. Det blev den hyggeligste søndag med god mad (hun har virkelig haft travlt med at bage brød, muffins og kager og købe ind til 15 mennesker af oste, pølser, frugt og andre dejligheder), babykonkurrence (Bean afslører vinderen, når hun kommer til verden - noget med dato, tidspunkt, vægt, længde, øjenfarve og hårfarve), masser af flotte gaver og tid til at snakke med alle de dejlige mennesker, jeg kender, som valgte at bruge en søndag på at fejre, at jeg er gravid.
Det var så overvældende, at jeg først rigtig reagerede, da Kæreste og mig var kommet hjem. Siddende med gaverne omkring mig i sofaen og listen over, hvem der havde medbragt hvad, kunne jeg pludselig slet ikke stoppe tårerne, der vældede frem.
Tænk, at der er nogen - og endda så mange! - der gør sådan noget for en. Og tænk at have en søster, der har arrangeret alt det.
(Jeg bliver helt rørt igen bare af at skrive det)
Kan man tænke sig noget bedre?
Helt anderledes end jeg havde regnet med, men meget, meget bedre end jeg kunne have planlagt.
Lørdag var vi igen i det kommende hjem - denne gang for at måle op, så der kan indrettes virtuelt inden indflytning. (Som sandsynligvis først bliver ultimo april eller 1. maj. Jeg satser på at gå et par dage over tiden) Den er stadig skøn og vi er stadig helt vilde med lyset og istandsættelsen og rummene.
Søndag troede jeg, at Kæreste og mig skulle mødes med forældre og Søsterlil til forsinket fødselsdagsbrunch.
I stedet havde Søsterlil arrangeret et baby shower med mine yndlingsmennesker - helt uden at jeg havde nogen anelse om noget. Det blev den hyggeligste søndag med god mad (hun har virkelig haft travlt med at bage brød, muffins og kager og købe ind til 15 mennesker af oste, pølser, frugt og andre dejligheder), babykonkurrence (Bean afslører vinderen, når hun kommer til verden - noget med dato, tidspunkt, vægt, længde, øjenfarve og hårfarve), masser af flotte gaver og tid til at snakke med alle de dejlige mennesker, jeg kender, som valgte at bruge en søndag på at fejre, at jeg er gravid.
Det var så overvældende, at jeg først rigtig reagerede, da Kæreste og mig var kommet hjem. Siddende med gaverne omkring mig i sofaen og listen over, hvem der havde medbragt hvad, kunne jeg pludselig slet ikke stoppe tårerne, der vældede frem.
Tænk, at der er nogen - og endda så mange! - der gør sådan noget for en. Og tænk at have en søster, der har arrangeret alt det.
(Jeg bliver helt rørt igen bare af at skrive det)
Kan man tænke sig noget bedre?
17. mar. 2012
16. mar. 2012
Om at være effektiv fra morgenstunden
Jeg vågner tidligt i øjeblikket. Af uvisse årsager, for jeg sover ikke just igennem (tak til spark i blære og almindelig vanskelighed ved at lægge sig til rette med stor mave).
Måske er det forårslyset, der spiller ind. Måske er det min naturlige a-menneske-tilbøjelighed, der giver sig til kende efter vinterdvale.
Denne morgen skulle Kæreste sent afsted - dvs. køre hjemmefra kl. 08.00 for at være på arbejde kl. 10.30 (www.vielskerpendling.dk) - og vi udnyttede muligheden for at hyggesnakke i sengen om løst og fast, fællesbade (mere rart end sexet pt) og at læse lidt avis over fællesmorgenmad.
Dejligt, dejligt, dejligt efter et par alt for travle uger og måneder. Kæreste ved det godt selv. Han går nemlig kold omkring kl 22, hvilket er noget tidligere end der egentlig falder ham naturligt (b-menneske), og vi fik talt om, at de kommende år er det nok noget med mindre overarbejde og ekstraopgaver oven i et i forvejen meget fuldt skema.
Udbetalingen på rundt regnet et ekstra månedsløn i august er bestemt en god ting - men livet skal også helst hænge sammen og rumme andet end arbejde og søvn.
Efter han kørte har jeg fået klaret alle mulige hængepartier om ny bankaftale, a-kasse, ydelser på su-gæld og diverse to-do's og kan dermed holde weekend med rigtig god samvittighed fra noget i retning af nu af. Den obligatoriske jobsøgning og tilgængelighed for arbejdsmarkedet er nemlig done and done for denne uge. Heldigvis er der kun 2 ½ uge tilbage inden jeg officielt er på barsel for det offentlige Danmark.
Solen skinner, og der er boligmesse i Forum - og de eneste weekendplaner omfatter brug af biograf-gavekort og brunch hos Søsterlil søndag. Det bliver godt. Jeg kan mærke det.
Måske er det forårslyset, der spiller ind. Måske er det min naturlige a-menneske-tilbøjelighed, der giver sig til kende efter vinterdvale.
Denne morgen skulle Kæreste sent afsted - dvs. køre hjemmefra kl. 08.00 for at være på arbejde kl. 10.30 (www.vielskerpendling.dk) - og vi udnyttede muligheden for at hyggesnakke i sengen om løst og fast, fællesbade (mere rart end sexet pt) og at læse lidt avis over fællesmorgenmad.
Dejligt, dejligt, dejligt efter et par alt for travle uger og måneder. Kæreste ved det godt selv. Han går nemlig kold omkring kl 22, hvilket er noget tidligere end der egentlig falder ham naturligt (b-menneske), og vi fik talt om, at de kommende år er det nok noget med mindre overarbejde og ekstraopgaver oven i et i forvejen meget fuldt skema.
Udbetalingen på rundt regnet et ekstra månedsløn i august er bestemt en god ting - men livet skal også helst hænge sammen og rumme andet end arbejde og søvn.
Efter han kørte har jeg fået klaret alle mulige hængepartier om ny bankaftale, a-kasse, ydelser på su-gæld og diverse to-do's og kan dermed holde weekend med rigtig god samvittighed fra noget i retning af nu af. Den obligatoriske jobsøgning og tilgængelighed for arbejdsmarkedet er nemlig done and done for denne uge. Heldigvis er der kun 2 ½ uge tilbage inden jeg officielt er på barsel for det offentlige Danmark.
Solen skinner, og der er boligmesse i Forum - og de eneste weekendplaner omfatter brug af biograf-gavekort og brunch hos Søsterlil søndag. Det bliver godt. Jeg kan mærke det.
14. mar. 2012
One of those nights
Det bliver en lang dag i dag - jeg kan mærke det.
Har vendt og drejet mig hele natten. På sofaen endda, for Kæreste gik kold, det sekund hans hoved ramte puden, og det er i den grad en rød klud foran næsen på tykke damer som yours truly, når man nu ikke selv kan falde til ro.
Jeg kan ikke engang give en god grund til tankeaktivitet. Bolig er på plads (bortset fra indflytningsdato), Bean har det godt og sparker stadig amok og de sidste babyessentials er faktisk på plads.
Måske har det noget at gøre med, at jeg (igen) i en periode har følt lidt at det med bolig, hjem og barn har været mit projekt. Kæreste har (igen. IGEN) haft ustyrligt meget at se til på job og når der så lige rives en hel weekend ud af kalenderen på mandetur, så mangler den til at lade op og bruge tid sammen.
Han var i øvrigt ramt af dårlig samvittighed over at have været så smadret, da han endelig kom til Provinsen for at fejre mig. Jeg var også ærgerlig over det, men mere over at han de sidste par dage, når han er kommet hjem fra arbejde, er gået direkte fra spisebord til sofa og har tændt tv'et. Der først slukkes, når det er sengetid.
Ikke megen kvalitetstid i den konstellation.
Og jeg kan egentlig godt unde ham det, for han HAR travlt. Men. Jeg har brug for lidt mere nærvær. Særligt her hvor deadline nærmer sig. Bare lidt. Fx kunne man måske undlade at tænde det skide tv hver aften.
Eller tage teten lidt mere på de sidste praktiske ting, der skal ordnes. Eller bare være den, der køber en enkelt af babysagerne. Bare en enkelt lille omgang vatpinde eller noget.
Nåmen måske bliver jeg et bedre menneske med mere overskud til arbejdsramt Kæreste, hvis jeg går en morgentur i Fælledparken med en varm kop et-eller-andet fra Lagkagehuset. Jeg tror, jeg prøver.
13. mar. 2012
Sig nærmer tiden...
... hvor barsel for alvor kommer på tale, og jeg kan slippe for at søge et job eller to hver uge (3 uger mere af det)
... hvor fødselsforberedelsen med de andre tykke damer slutter (4 gange tilbage! Heraf to med 'partner, kæreste, mand eller fødselshjælper')
... og hvor vi skal møde hende den lille. (Ja, ja - der er stadig halvanden måned, men altså. Det er jo også lige om lidt når man tænker på, hvad vi skal nå forinden. Fx med flytning)
... hvor fødselsforberedelsen med de andre tykke damer slutter (4 gange tilbage! Heraf to med 'partner, kæreste, mand eller fødselshjælper')
... og hvor vi skal møde hende den lille. (Ja, ja - der er stadig halvanden måned, men altså. Det er jo også lige om lidt når man tænker på, hvad vi skal nå forinden. Fx med flytning)
9. mar. 2012
Weekend in spe
Den bedste aften i går efter de gode nyheder - skøn middag med Kæreste på Cofoco, hvor snakken handlede om livet og kærligheden og hvordan vi glæder os til at møde Bean.
Kæreste er sendt afsted på mandeweekend i dag (tilbagevendende begivenhed ca. 5 gange om året, der involverer en weekend i sommerhus et sted i Danmark og rigelige mængder alkohol, wrestling eller anden kampsport, poker og andre spil, der efterlader dem helt kvæstede søndag eftermiddag...)
Jeg har brugt dagen på brunch med veninde, 4 omgange vasketøj og at pakke tasken til tur til Provinsen i morgen formiddag. Mandeweekend ligger nemlig henover min fødselsdag på søndag, så i stedet for at blive alene hjemme og have lidt ondt af mig selv, så besøger jeg mine forældre og bliver forkælet og fejret af dem lørdag til mandag.
For første gang siden jeg flyttede hjemmefra har jeg ikke haft overskud til at planlægge eller gå op i min fødselsdag - slet ikke med de seneste par ugers uvished og den seneste halvanden måneds boligjagt generelt! Heldigvis er Bedsteforældre in Spe helt med på at få visit af den førstefødte, så jeg ser frem til en weekend uden nogen former for forpligtelser, huslige to-do's eller andre praktiske gøremål. Ahhh.
Hav en skøn weekend i blogland.
Kæreste er sendt afsted på mandeweekend i dag (tilbagevendende begivenhed ca. 5 gange om året, der involverer en weekend i sommerhus et sted i Danmark og rigelige mængder alkohol, wrestling eller anden kampsport, poker og andre spil, der efterlader dem helt kvæstede søndag eftermiddag...)
Jeg har brugt dagen på brunch med veninde, 4 omgange vasketøj og at pakke tasken til tur til Provinsen i morgen formiddag. Mandeweekend ligger nemlig henover min fødselsdag på søndag, så i stedet for at blive alene hjemme og have lidt ondt af mig selv, så besøger jeg mine forældre og bliver forkælet og fejret af dem lørdag til mandag.
For første gang siden jeg flyttede hjemmefra har jeg ikke haft overskud til at planlægge eller gå op i min fødselsdag - slet ikke med de seneste par ugers uvished og den seneste halvanden måneds boligjagt generelt! Heldigvis er Bedsteforældre in Spe helt med på at få visit af den førstefødte, så jeg ser frem til en weekend uden nogen former for forpligtelser, huslige to-do's eller andre praktiske gøremål. Ahhh.
Hav en skøn weekend i blogland.
8. mar. 2012
Phew no. III
Scanning (med læge og jordemoder) er vel overstået.
Hun ser ud til at trives helt fint og gøre alt det hun skal med vejrtrækningsøvelser og bevægelser (jow tak!) - og alle funktioner så også rigtig fine ud. Der var rigeligt fostervand og moderkage og navlesnor så også gode ud.
Det er ikke verdens største lille pige, men hun er inden for normalen og lader bare til at følge sin egen kurve. Og vejer her 32+1 næsten 1800 gram.
Lægen estimerede fødselsvægten til omtrent 3200 gram. Hvilket - fortalte mine forældre, da jeg ringede med gode nyheder - er det samme som jeg selv vejede for (på søndag. Jeg mindes i øvrigt ikke nogensinde at have tænkt så lidt over fødselsdag og fejring som i år) 28 år siden.
Og så er giver alting jo fin mening og passer smukt sammen. De har ikke indkaldt mig igen, men vil lade det være op til jordemoder at skønne om endnu en scanning er relevant ved de kommende besøg.
Men for pokker hvor er det rart med afklaring!
Hun ser ud til at trives helt fint og gøre alt det hun skal med vejrtrækningsøvelser og bevægelser (jow tak!) - og alle funktioner så også rigtig fine ud. Der var rigeligt fostervand og moderkage og navlesnor så også gode ud.
Det er ikke verdens største lille pige, men hun er inden for normalen og lader bare til at følge sin egen kurve. Og vejer her 32+1 næsten 1800 gram.
Lægen estimerede fødselsvægten til omtrent 3200 gram. Hvilket - fortalte mine forældre, da jeg ringede med gode nyheder - er det samme som jeg selv vejede for (på søndag. Jeg mindes i øvrigt ikke nogensinde at have tænkt så lidt over fødselsdag og fejring som i år) 28 år siden.
Og så er giver alting jo fin mening og passer smukt sammen. De har ikke indkaldt mig igen, men vil lade det være op til jordemoder at skønne om endnu en scanning er relevant ved de kommende besøg.
Men for pokker hvor er det rart med afklaring!
7. mar. 2012
Afklaring (på det meste!)
- Phew no. I
Urinprøve fra lægen var fin og viste ingen tegn på noget, der skulle være galt.
- Phew no. II
Banken har rodet i sagsgangen og er nu vendt tilbage til udgangspunktet. De vil gerne låne os pengene og har sat renten på lånet et kvart procentpoint ned. Og sender biografbilletter som undskyldning. (Så NU er der ingen vej tilbage - vi er simpelthen typerne, der bliver andelshavere)
- Det sidste phew?
Scanning bliver i morgen eftermiddag (tak til Verdens Sødeste Jordemoder for at være god at tale med over telefon ifm. med opkald og planlægning af ekstrascanning). Kæreste kan ikke slippe ud af arbejde med den slags frist, men Søsterlil kommer med som moralsk support. Plus hun vil mega gerne med til en scanning. Når den er overstået kommer forhåbentlig det sidste (og vigtigste og største) 'phew'.
5. mar. 2012
Har ulykker autofobi?
Gyserweekenden fra Helvede er overstået.
Fredag startede ellers så fint med avislæsning og fælles morgenmad med Kæreste, der har skemafri fredag. Dernæst fælles til lægen for 3. graviditetsbesøg. Blodtryk er meget fint, jeg har det godt, der er MASSER af liv og jeg har ikke vand i kroppen (udover det, der nu skal være). Til gengæld blev urinprøven sendt til test og lægen mente, at jeg var lige det mindste i størrelse.
Så nu skal der en ekstra scanning til, og jeg går lidt i 'hvad nu hvis...'-mode. Der er SIKKERT ikke noget galt, og Bean følger SIKKERT bare sin helt egen Bean-kurve, der hele tiden har ligget inden for normalen men under gennemsnittet. Men hvad nu hvis... moderkagen ikke fungerer optimalt, der ikke er nok fostervand, Beans nyrer ikke fungerer ordentligt, og... og... og...
Fredag eftermiddag talte vi igen med banken for at snakke om låntyper og alt så fint ud. Så var ingen af os på mailen før lørdag eftermiddag, hvor vi opdagede oprivende mail fra bankrådgiver.
Der åbenbart havde læst ud fra nogle tal, at vi ville komme til at hæfte for en lille million i foreningen og ikke bare indskuddet. Og at de derfor ikke ville låne os pengene alligevel.
Og vi kan jo ikke købe en andel med risiko for at hæfte for en ret stor gæld, der ikke har noget med lejligheden at gøre!
Instant hjertebanken og meget vred Kæreste. Og lidt panik-lige-om-lidt-stemning. Vi gik en lang tur, talte om evt. andre muligheder og ringede til sælger. Der blev MEGET overrasket over bankens udmelding, fordi det netop står i alle vedtæfter mv., at andelshavere UDELUKKENDE hæfter for indskud.
I dag har jeg talt med boligadministratorerne, der står for foreningen, og de bekræfter, at det kun er indskuddet, vi hæfter for. Ikke en lille million. Besked er lagt til bankrådgiver, der ringer efter middag.
Formentlig og forhåbentlig går alt i orden. (Men hvad er meningen med at forskrække nogen, der er gravide i 8. måned, på den måde?!)
Jeg går bare så småt og overvejer, om ulykker ikke altid kommer i stimer af tre?
For fanden da også.
Fredag startede ellers så fint med avislæsning og fælles morgenmad med Kæreste, der har skemafri fredag. Dernæst fælles til lægen for 3. graviditetsbesøg. Blodtryk er meget fint, jeg har det godt, der er MASSER af liv og jeg har ikke vand i kroppen (udover det, der nu skal være). Til gengæld blev urinprøven sendt til test og lægen mente, at jeg var lige det mindste i størrelse.
Så nu skal der en ekstra scanning til, og jeg går lidt i 'hvad nu hvis...'-mode. Der er SIKKERT ikke noget galt, og Bean følger SIKKERT bare sin helt egen Bean-kurve, der hele tiden har ligget inden for normalen men under gennemsnittet. Men hvad nu hvis... moderkagen ikke fungerer optimalt, der ikke er nok fostervand, Beans nyrer ikke fungerer ordentligt, og... og... og...
Fredag eftermiddag talte vi igen med banken for at snakke om låntyper og alt så fint ud. Så var ingen af os på mailen før lørdag eftermiddag, hvor vi opdagede oprivende mail fra bankrådgiver.
Der åbenbart havde læst ud fra nogle tal, at vi ville komme til at hæfte for en lille million i foreningen og ikke bare indskuddet. Og at de derfor ikke ville låne os pengene alligevel.
Og vi kan jo ikke købe en andel med risiko for at hæfte for en ret stor gæld, der ikke har noget med lejligheden at gøre!
Instant hjertebanken og meget vred Kæreste. Og lidt panik-lige-om-lidt-stemning. Vi gik en lang tur, talte om evt. andre muligheder og ringede til sælger. Der blev MEGET overrasket over bankens udmelding, fordi det netop står i alle vedtæfter mv., at andelshavere UDELUKKENDE hæfter for indskud.
I dag har jeg talt med boligadministratorerne, der står for foreningen, og de bekræfter, at det kun er indskuddet, vi hæfter for. Ikke en lille million. Besked er lagt til bankrådgiver, der ringer efter middag.
Formentlig og forhåbentlig går alt i orden. (Men hvad er meningen med at forskrække nogen, der er gravide i 8. måned, på den måde?!)
Jeg går bare så småt og overvejer, om ulykker ikke altid kommer i stimer af tre?
For fanden da også.
1. mar. 2012
Verdens bedste bedsteforældre (in spe)
Banken synes, vores økonomi ser fin ud og vil gerne låne os alle pengene.
Men. De sidste 100.000 kr vil de ikke lave som andelsboliglån, og almindelige banklån er jo lige lidt dyrere.
Vi kan komme noget af vejen selv (tak til god økonomisk opdragelse og evner til at spare op af såvel SU, dagpenge og ikke mindst lønkroner - og lønkroner for Kærestes vedkommende), men bestemt ikke det hele. (Der er trods alt grænser for, hvor meget man kan lægge til side af hhv. SU og dagpenge).
Mine fantastiske forældre, der gennem hele deres (arbejds)liv har nydt efter evne og derfor har en rigtig fornuftig økonomi uden dog at være styrtende rige, har uden at ryste på hånden tilbudt os at låne de sidste penge af dem til meget fine vilkår. De skal bare have det samme fra os, som de ville have fået hvis pengene var blevet stående på deres konto.
Jeg er helt rørt af glæde og stolt over deres villighed til at hjælpe - som nok delvis kommer af tiltro til mig og os (og delvis af forældres godhed generelt, forstærket af snarlig ankomst af første barnebarn).
Med andre ord er det nu 'bare' detaljerne, der skal på plads, før vi officielt kan kalde os andelshavere.
Vi har et hjem.
Men. De sidste 100.000 kr vil de ikke lave som andelsboliglån, og almindelige banklån er jo lige lidt dyrere.
Vi kan komme noget af vejen selv (tak til god økonomisk opdragelse og evner til at spare op af såvel SU, dagpenge og ikke mindst lønkroner - og lønkroner for Kærestes vedkommende), men bestemt ikke det hele. (Der er trods alt grænser for, hvor meget man kan lægge til side af hhv. SU og dagpenge).
Mine fantastiske forældre, der gennem hele deres (arbejds)liv har nydt efter evne og derfor har en rigtig fornuftig økonomi uden dog at være styrtende rige, har uden at ryste på hånden tilbudt os at låne de sidste penge af dem til meget fine vilkår. De skal bare have det samme fra os, som de ville have fået hvis pengene var blevet stående på deres konto.
Jeg er helt rørt af glæde og stolt over deres villighed til at hjælpe - som nok delvis kommer af tiltro til mig og os (og delvis af forældres godhed generelt, forstærket af snarlig ankomst af første barnebarn).
Med andre ord er det nu 'bare' detaljerne, der skal på plads, før vi officielt kan kalde os andelshavere.
Vi har et hjem.
Abonner på:
Opslag (Atom)